Djurs sommerland
Djurs Sommerland Feriepakker
Tilbud med Mols-Linien
Webshop
Gå på opdagelse i parken - klik her
Kontakt Djurs Sommerland
Tilmeld dig Djurs Sommerlands nyhedsbrev
Nyhed! Kom til Magisk Halloween i oktober
grupper


Find let hinanden igen
Gratis armbånd udleveres til alle legebørn ved Billetinformationen og i Informationen.
Informationen er mødested for legebørn, der er blevet væk.

5 Stjernet Attraktion
Danske Turist Attraktioner (DTA) har tildelt Djurs Sommerland 5 ud af 5 stjerner i kvalitetsmærke- og stjernemærkningsordningen.

Det betyder, at Djurs Sommerland er klassificeret som "En helstøbt attraktion på internationalt niveau".

Læs mere om stjerneklassificering på www.turistattraktion.dk 

Førstehjælp
Førstehjælp ydes fra Informationen.

Garderobe
Lej en plads i garderoben for kr. 30 pr. dag.

Gennemsnitlig besøgslængde
Den gennemsnitlige besøgslængde i Djurs Sommerland er 7-8 timer.

Glemte sager
Glemte sager afleveres og hentes i Informationen.

Grill-selv
På grund af brandfare er det ikke tilladt at medbringe egne griller.
Der findes griller til grill-selv ved grillområdet nærmest Informationen. Grillerne er tændt fra kl. 12.00-14.00 og efter behov.

Går I ud af parken
Husk at få et stempel, inden I går ud af parken, hvis I skal ind igen. For at få adgang til parken igen, skal gyldig entrebillet og stempel fremvises.

Handicappolitik
Handicapvejledning samt "Vis Hensyn"-skilt udleveres i Informationen.
Læs Djurs Sommerlands handicappolitik her.

Hunde
Hunde må gerne medbringes i snor – dog ikke i Vandland

I kan også få jeres hund passet på Borgmosegaard, som ligger ca. 10 minutters kørsel fra Djurs Sommerland. Det koster fra kr. 140 pr dag – læs mere på www.borgmosegaard.dk.

Hævekortautomat
Findes ved Informationen.
Følgende hævekort kan benyttes: Dankort, Visa, Visa Electron, Maestro, Eurocard, Mastercard.

Kreditkort
I Djurs Sommerland kan der betales med følgende kreditkort på alle salgsteder: Dankort, visa, Visa Electron, Maestro, Eurocard, Mastercard. Ved de små mobile salgsvogne kan der dog kun betales med kontanter.

Kørestole
Kørestole (begrænset antal) kan lejes i trækvognsudlejningen, der er placeret på parkeringspladsen. Pris kr. 50 pr. dag. Reservation af kørestol.

Libero Baby Care Center
Varm medbragte flasker og få en gratis ble, hvis I er løbet tør.
Libero Baby Care center er placeret nær ved Informationen.

Puslepladser forefindes rundt om i parken.

Medbragt mad
I må gerne medbringe jeres egen mad, som I kan spise ved de mange borde og bænke, der er opsat i parkens talrige grønne oaser.

Parkering
Parkeringspladsen er placeret lige udenfor indgangen til parken.
Parkering er gratis.

Husk at få et stempel af personalet ved billetmøllerne, inden I forlader parken for at hente noget i bilen.

Rundvisning
Det er ikke muligt at booke rundvisning i Djurs Sommerland.

Rygning
Rygning er forbudt på restauranter og spisesteder samt ved udvalgte køsystemer.

Sikkerhed i parken
I Djurs Sommerland har sikkerhed topprioritet. Derfor gør vi meget for at sikre, at vores gæster befinder sig i trygge rammer.

Inden sæsonen går i gang godkendes parken og forlystelserne af politi samt FORCE Technology, der er én af ni virksomheder i sammenslutning af Godkendte Teknologiske Servicevirksomheder i Danmark (GTS-sammenslutningen). Alle kørende forlystelser er godkendt af FORCE Technology efter gældende regler i henhold til forlystelsescirkulæret.

Sæsonen igennem gennemgår personalet hver morgen en sikkerhedsprocedure, hvor de efterser, om alle forlystelserne rent sikkerhedsmæssigt fungerer, som foreskrevet. Ved hver tur i de større forlystelser kontrollerer personalet inden turen påbegyndes, at alle personer sidder spændt fast efter gældende regler og forskrifter.

Derudover er Djurs Sommerland altid bemandet med eget teknisk personale, der kender parkens forlystelser, ligesom der ved de store forlystelser altid er personale, der holder opsyn.

Der foreligger en beredskabsplan og 4 store centrale nødudgange.

Af sikkerhedsmæssige årsager er nogle af aktiviteterne højde- og aldersbestemte, og af driftsmæssige årsager forbeholder vi os ret til at lukke eller variere åbningstider for butikker, aktiviteter eller øvrige faciliteter. Ved tordenvejr/lynnedslag lukkes bl.a. Piraten, Ørnen, Thors Hammer, Sablen, Wild West Karrusellen, Rio Grande Rafting, Colorado River, Karlos Taxi og Vandland af sikkerhedsmæssige årsager. Djurs Sommerland refunderer ikke entreen under sådanne omstændigheder.

Politidirektøren i Østjyllands Politi har godkendt at forlystelserne er godkendt til sæson 2010. Envidere er der i lighed med tidligere år etableret erhvervsansvarsforsikring.

Top Attraktioner
Djurs Sommerland er medlem af Top Attraktioner, der er en sammenslutning af de 21 største og bedste attraktioner i Danmark. Læs mere Top Attraktioner her 

Trækvogne og trolleys
Trækvogne og trolleys udlejes fra trækvognshuset på parkeringspladsen.

Leje af trækvogn - kr. 45 pr. dag
Leje af trolley til 1 barn - kr. 45 pr. dag
Leje af trolley til 2 børn - kr. 70 pr. dag

Tørretumbler
Tørretumbler til vandhunde, der er blevet lidt for våde, findes nær Informationen.

Vandland
Der er reddere i Vandland.