Lønbogholder søges til Djurs Sommerlands finansbogholderi
Synes du, at lønbogholderi er spændende, og kunne du tænke dig at lave løn op til ca. 800 timelønnede medarbejdere?
Er struktur, orden og grundighed lige dig? Og har du nemt ved at bevare overblikket og styr på detaljerne?
Så er det måske dig, vi er på udkig efter. Vi søger en lønbogholder, som selvstændigt tager ansvar for opgaveløsningen, og som kunne tænke sig at arbejde i et mindre regnskabsteam, der hjælper hinanden i mål med finansopgaverne.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder
- Udarbejdelse af kontrakter til timelønnede.
- Afregning af løn til timelønnede i Timeplan og Proløn.
- Support til driftsafdelingerne og medarbejderne ift. overenskomstmæssige og løntekniske spørgsmål.
- Kontakt til offentlige myndigheder ift. refusion, VEU, kurser, sygdom, barsel m.m.
- Ajourføring af ferieregnskaber.
- Lønrapportering til ledelsen, herunder opfølgning på lønbudgetter.
- Deltagelse i årsafslutning, herunder udarbejdelse af dokumentationsmateriale til revision og regnskab.
- Opfølgning og optimering af interne processer i finansbogholderiet i samarbejde med kolleger.
Hvem er du?
Du har praktisk erfaring med dag-til-dag bogholderi og er vant til at arbejde med IT-økonomisystemer, som Microsoft Business Central.
Du har mindst 5 års erfaring inden for lønbogholderi, og gerne mere.
Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse. Måske er du revisor, merkonom i regnskab eller lignende.
Hvordan arbejder du?
Opgaver, der kræver grundighed og orden er dem, du allerbedst kan lide.
Du arbejder systematisk, detaljeorienteret, vedholdende og følger selvstændigt op på opgaver samt faste rutiner. Du har overblik, og det er vigtigt for dig, at der er styr på tingene.
Du går op i kvalitet - både på egne og kollegers vegne. Sammen med dine kolleger er du fleksibel og hjælper til, hvor der er brug for det.
Du er åben over for nye opgaver og er god til at samarbejde. Du er ukompliceret og imødekommende over for både kolleger, gæster og samarbejdspartnere.
Det kan du glæde dig til
En spændende arbejdsplads i Nordens største sommerland sammen med 3 andre kolleger i finansbogholderiet, 55 helårsfastansatte samt 800 sæsonansatte kolleger.
Din daglige arbejdsplads vil være i Djurs Sommerland i Nimtofte. Vi har kontor midt i parken og er omgivet af fantastiske kolleger, som brænder for Djurs Sommerland og vil hinanden det bedste.
Jobbet er en fast stilling. Uden for Djurs Sommerlands sæson arbejder du mandag - fredag, mens du i sæsonen arbejder hver 3. weekend med 2 hverdage fri. Der er mulighed for afspadsering i vinterhalvåret.
Du tilbydes en konkurrencedygtig løn, der matcher jobbets krav og dine kvalifikationer. Vi har madordning med sund og varieret mad, fri entre til over 20 attraktioner i Danmark, sociale arrangementer, personalerabat ved salgsstederne i Djurs Sommerland samt Sæsonkort til ægtefælle/kæreste og børn.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag, hvis du kunne tænke dig et job hos os.
Søg jobbet via linket nedenfor senest d. 24. november 2024.
Har du spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at ringe til:
Direktør Michael B. Nielsen
Tlf. 23398400