Det kan I opleve i Dinosaurland
Glæd jer til Dinosaurland - et kæmpe temaland i Djurs Sommerland med 25 vilde dinosaurer og 6 supersjove forlystelser
Nye, vildt sjove eventyr venter i det store Dinosaurland. Sus frem og tilbage på ryggen af et kæmpe dinosaurskelet med 70 km/t i SpinOsaurus – Danmark eneste Disk’o Coaster. Eller spring på de sejeste motorcykler med sidevogn, og flyv gennem hårnålesving i Motorbike Derby. Skal knoglerne have en rundtosset rystetur, så hop i Fossilvaskeren, og bliv snurret godt igennem.
Vil I helt tæt på de 25 vilde dinosaurer, så tag en tur i familierutschebanen, T-Rex Familiy Coaster, eller på jeep safari i Dino Xpedition. Glæd jer også til Dinosaurlegepladsen, hvor ældgamle dinosaurknogler gemmer sig lige under overfladen.
Grgg...Det bliver vildt!