Vi søger en Content Creator til Djurs Sommerland
Er du vild med forlystelser, storytelling, sociale medier og mindeværdige oplevelser - og vil du være med til at drive og videreudvikle vores content i fremtiden?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Djurs Sommerland søger en kreativ og idérig Content Creator til vores marketingteam - en person, der kan skabe engagerende indhold, som vores nuværende og kommende gæster vil elske at bruge tid på.
Med tæt på 900.000 gæster årligt og hundredtusindvis af følgere på sociale medier, får du en unik mulighed for at producere content, der når bredt ud og gør en forskel. Samtidig står vi foran ambitiøse udviklingsplaner, hvor du kan være med til at sætte dit præg på Nordens største sommerland.
Du bliver en del af
Et kreativt og ambitiøst marketingteam, hvor vi arbejder tæt sammen og løfter i fællesskab. Hos os er der højt til loftet - og du bliver du hørt og kommer tæt på beslutningerne.
Vi har en kultur præget af passion, grundighed og fokus på gæsteoplevelsen - og vi elsker at udvikle os.
Vi er nysgerrige på nye formater, teknologier og idéer, der kan styrke vores marketingindsats.
Du får bred berøringsflade på tværs af hele virksomheden.
Hvad går jobbet ud på?
Din primære opgave bliver at producere content til Djurs Sommerlands digitale kanaler - fra idé til planlægning, produktion, publicering og opfølgning. Du kommer til at:
- Skabe platformstilpasset content til Facebook, Instagram, TikTok, YouTube, LinkedIN og website.
- Tænke i koncepter, fortælle fængende historier og udvikle videoformater, reels og stories, der taler til børn, unge og deres forældre.
- Planlægge årshjul og eksekvere content på tværs af sæsoner - fra nye forlystelser til Magisk Halloween og alt derimellem.
- Producere behind-the-scenes, gæsteoplevelser og kampagner, der viser parkens magi.
- Sikre stil, tone og visuel identitet i alt indhold.
- Analysere performance og optimere indhold, så vi hele tiden bliver bedre.
Vi søger dig, der
- Har praktisk erfaring med videoproduktion og redigering (Premiere Pro, Final Cut, CapCut eller lignende).
- Er rutineret i hele processen: idéudvikling, optagelse, klipning og publicering.
- Har styr på algoritmer, trends og målgrupper på TikTok, Instagram, Facebook og YouTube.
- Er kreativ, struktureret og elsker storytelling og visuel æstetik.
- Har sans for detaljer og sikrer kvalitet i alle processer - fra idé til publicering.
- Trives med at være både bag og foran kameraet, når historien kræver det.
- Kan skrive kreativt i en legende stil og tilpasse budskaber til forskellige målgrupper.
- Har erfaring med Meta Business Suite, TikTok Creator Studio og YouTube Studio.
Som er person er du
- Proaktiv og resultatorienteret - du tager ejerskab og viser engagement.
- Struktureret og leverer til tiden.
- Nysgerrig og videbegærlig - du elsker at udvikle dine kompetencer.
- Fuld af gåpåmod og du får ting fra hånden.
- Professionel og god til at håndtere feedback konstruktivt.
- Imødekommende og hjælpsom - du møder andre med et smil.
- Har en god situationsfornemmelse og kan tilpasse dig forskellige samarbejdssituationer.
Det kan du glæde dig til
Mulighed for faglig udvikling og kreativ udfoldelse - og åbenhed over for nye idéer, der gavner virksomheden.
En arbejdsplads midt i Nordens største sommerland omgivet af de sjoveste rutschebaner, sødeste kolleger, vilde dinosaurer og glade gæster.
En arbejdsplads med en klar vision, som vi alle arbejder efter - vi vil være Danmarks bedste forlystelsespark for både små og store legebørn.
Madordning, sociale arrangementer, personalerabat i parken og Sæsonkort til ægtefælle/kæreste og børn.
Praktisk info
- Arbejdssted: Djurs Sommerland i Nimtofte – onsite.
- Fast fuldtidsstilling.
- Tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. februar 2026.
- Løn: Efter kvalifikationer.
Bemærk: I sæsonen tilpasses arbejdstider efter parkens åbningstider og vagtplan.
Skal vi invitere dig til samtale?
Send din ansøgning, CV og eksempler på videocontent nu – også selvom du ikke kan sætte flueben ved alle vores ønsker. Det vigtigste er, at du elsker content produktion – det, du endnu ikke kan, er du klar til at lære.
Fortæl os, hvem du er som person, og hvorfor du brænder for jobbet.
Vi holder telefonscreeninger og samtaler løbende.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kontakt gerne Lillian Thomsen, CMO: 24601144, lt@djurssommerland.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!