Udviklingen fortsætter i Nordens største sommerland

40 år med fart på i Djurs Sommerland

Når Djurs Sommerland d. 2. maj igen byder danske og udenlandske børnefamilier velkommen, rundes en vigtig milepæl i parkens historie - det er nemlig sæson nr. 40. Siden første åbningsdag i 1981 har stribevis af investeringer og moderniseringer løftet Djurs Sommerland op til et niveau, hvor parken i 2019 blev kåret som den bedste familiepark i Europa. Men udviklingen stopper ikke her, og gæsterne kan igen i år se frem til fornyelser i parken.

”I år arbejder vi med mange projekter rundt om i parken. Blandt andet udvider vi Bondegårdsland med en ny forlystelse kaldet Grisebasserne. Bondegårdsland åbnede med 10 nye forlystelser i 2015, og har siden da været et utroligt populært område for børnefamilier med yngre børn, som nu kan glæde sig til endnu en forlystelse i det fantasifulde bondegårdsunivers. Et andet stort projekt i år er ombygning og tematisering af parkens indgangsområde. Indgangsområdet forvandles til et stemningsfyldt oplevelsesrum med en sjov vandlegeplads, stråtækte bindingsværkshuse, klippeformede springvand og plads til, at vores maskotter Karlo og Karoline kan underholde børnene”, siger administrerende direktør Henrik B. Nielsen.

I år vil gæsterne også blive mødt af en ny tematisering af den populære forlystelse Colorado River i Wild Asia, der med sit nye asiatisk inspirerede udseende fremover hedder Long Cun Adventure. Og bevæger gæsterne sig videre rundt i parken, vil de også se store forandringer i Afrikaland.

”Sidste år sejlede den nostalgiske forlystelse Jungle Safari, af mange kendt som ”Bananbådene”, sin sidste tur i Djurs Sommerland. I år er området, hvor forlystelsen lå, forvandlet til en afrikansk savanne med giraffer, elefanter og flodheste. Ombygningen af området er første led i et kæmpe projekt, som vi kommer til at folde ud i 2021”, siger Henrik B. Nielsen.

En forlystelsespark i udvikling

Siden Djurs Sommerland i 2008 indledte sin nuværende investeringsstrategi, har parken investeret mere end 500 millioner kroner i nye, tematiserede forlystelser og forbedringer i parken. De massive forandringer i parken er ikke gået ubemærket hen. I 2019 blev Djurs Sommerland kåret som Europas bedste familiepark og vandt også prisen som ”Bedste forlystelse 2019” ved en afstemning blandt danske børnefamilier.

”Vi er utroligt stolte over den nationale og internationale anerkendelse, vi modtager - fornyelse er altafgørende i en branche som vores. Vi har store ambitioner om at drive Djurs Sommerland til et endnu højere niveau og levere endnu flere kvalitetsoplevelser for børnefamilier i fremtiden. Vi glæder os til snart at løfte sløret for de store forandringer, der kommer i parken i de kommende år”, afslutter Henrik B. Nielsen

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Henrik B. Nielsen, tlf.: 20 48 68 16

Foto: Piraten i Djurs Sommerland - Nordens største sommerland

Fakta: 

  • September 2019: Ved Park World Magazine Award 2019 kåres Djurs Sommerland som ”Best Family Park of the Year” i kategorien: forlystelsesparker med under 1 million besøgende gæster årligt. Ved samme prisuddeling kåres parkens nyhed, Tigeren, også som “Thrill Ride of the Year.
  • November 2019: Ved Børn i byens store prisshow kåres Djurs Sommerland som ”Bedste forlystelse” 2019.

 

Seneste pressemeddelelser

Elgrito 273X145 (1)
Åbner 27. april: Djurs Sommerland slår portene op til hidtil højeste nyhed – El Grito Drop Tower
Nye, storslåede oplevelser er på programmet, når Nordens største sommerland skyder årets sæson i gang lørdag d. 27. april. Djurs Sommerland har nemlig investeret over 30 millioner kroner i endnu en ny, spektakulær forlystelse, der er værd at køre langt efter. Årets nyhed er et 60 meter højt, mexicansk tematiseret droptårn, El Grito, til forlystelsesparkens modige legebørn.
Nyhed2024 273X145
Højeste nyhed nogensinde i Djurs Sommerland: Svimlende højt droptårn i 2024
Djurs Sommerland løfter sløret for den højeste nyhed i parkens historie, der vil bringe jubel hos børnefamilier med hang til adrenalin og spænding. Den østjyske forlystelsespark investerer stort og bygger et 60 meter højt tematiseret droptårn til cirka 30 millioner kroner i parkens populære Mexicoland. Den nye forlystelse, der giver frit udsyn over Nordens største sommerland, skal stå klar d. 27. april 2024, når næste sæson skydes i gang.
Dinosaurland Thumb
Nyt temaland til 100 millioner kroner i Djurs Sommerland
Nordens største sommerland har spændende nyheder til både små og store dinosaur-fans, når portene slås op, og Djurs Sommerland byder velkommen til et nyt, stort temaland – Dinosaurland. Her venter 25 fascinerende, livagtige dinosaurer, en kæmpestor, specialdesignet dinosaurlegeplads, en ny familie-rutschebane samt en jeep safari i dinosaurernes reservat – og sidst, men ikke mindst, et gensyn med ikoniske King Kong.
Loading...
Se flere