Vejledning til køb af
Sæsonkort

Sådan køber du Sæsonkort i Djurs Sommerlands webshop

I Djurs Sommerlands webshop kan du benytte følgende betalingskort:

Forny Sæsonkort 2022

Har du gemt dit fysiske Sæsonkort, eller har du gemt dit Sæsonkort digitalt i Djurs Sommerland App, kan du nemt og hurtigt forny det.

Indtast stregkodenummer (18 cifre under stregkoden) samt efternavn, som det er skrevet på dit Sæsonkort og tryk ’Find Sæsonkort’.

Når du har gennemført din betaling og modtaget din ordrebekræftelse, er dit Sæsonkort fornyet og aktiveret til sæson 2022.

Har du fornyet dit digitale Sæsonkort, er det klar til brug så snart, du trykker ’Opdater’ i fanen ’Billetter’ i Djurs Sommerland App.

Har du fornyet dit fysiske Sæsonkort, er det klar til brug med det samme. Du skal huske at få det nye 2022 klistermærke som dokumentation for at sæsonkortet er gyldigt. Klistermærket udleveres af personalet, der står ved indgangsmøllerne, efter at du har scannet dit Sæsonkort ved første besøg.

Ønsker du at gemme dit fysiske Sæsonkort i en digital version, skal du blot downloade Djurs Sommerland App. Klik på ’Billetter’ i app’en og tryk ’Tilføj’.

Du kan tilføje flere Sæsonkort i app’en - og dit Sæsonkort kan også gemmes på flere telefoner.


Digitalt Sæsonkort 2022

Du skal uploade dit billede, når du køber dit digitale Sæsonkort i webshoppen.

Når du har gennemført din bestilling og betaling, modtager du en bekræftelse på dit køb.

Dit digitale Sæsonkort er klar til brug, når vi har godkendt dit billede (inden for 24 timer), og du har tilføjet dit digitale Sæsonkort i Djurs Sommerland App.

Sådan gør du:

  • Download Djurs Sommerland App.

  • Klik på ’Billetter’ og tryk ’Tilføj’.

  • Klik herefter på ’Hent fra ordredetaljer’, og indtast ordrenummer og email-adresse.

Gemmer du dit digitale Sæsonkort i app’en, før vi har godkendt billedet, er billedet ikke synligt.

Når vi har godkendt billedet (inden for 24 timer), skal du klikke på ’Opdater’ i app’en. Dit digitale Sæsonkort er klar til brug, når billedet vises.

Hvis dit billede, mod forventning, ikke skulle blive godkendt, modtager du en mail fra Djurs Sommerland på den email-adresse, du har modtaget ordrebekræftelsen på.

Du kan tilføje flere Sæsonkort i app’en - og dit Sæsonkort kan også gemmes på flere telefoner.


Fysisk Sæsonkort 2022

Du skal uploade dit billede, når du køber dit fysiske Sæsonkort i webshoppen.

Når du har gennemført din betaling, modtager du en bekræftelse sammen med en billet med midlertidigt Sæsonkort med stregkode.

Scan stregkoden fra mobil eller printet PDF i billetmøllen, og gå direkte ind i Djurs Sommerland.

Bemærk: Stregkoden kan kun scannes én gang.

Henvend dig herefter i sæsonkortproduktionen på venstre side (følg skiltningen) for at få udstedt dit personlige fysiske Sæsonkort, der giver fri adgang på åbningsdage i sæson 2022.

Hvis du ikke har uploadet et vellignende billede i forbindelse med køb af fysisk Sæsonkort i webshoppen, tager vi et billede, når vi producerer dit Sæsonkort.

Dit personlige, fysiske Sæsonkort skal udstedes, før du forlader Djurs Sommerland ved første besøg. Herefter kan du oprette dit digitale Sæsonkort i Djurs Sommerland App.

Regler for brug af sæsonkortfordele før dit første besøg i Djurs Sommerland

Hvis du ønsker at besøge de andre attraktioner før Djurs Sommerland åbner eller før dit første besøg i Djurs Sommerland, skal du gøre følgende:

  • Medbring printet ordrebekræftelse digitalt Sæsonkort eller midlertidigt Sæsonkort, hvis du ikke har haft Sæsonkort før.
  • Medbring printet ordrebekræftelse på fornyelse af Sæsonkort samt digitalt eller fysisk Sæsonkort, hvis du har fornyet Sæsonkort.

Sæsonkortfordelen til Kristiansand Dyrepark, kan kun benyttes ved fremvisning af et gyldigt Sæsonkort med 2022 klistermærke.


Spørgsmål

Har du spørgsmål til køb af Sæsonkort på Djurs Sommerlands Webshop, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8639 8400 eller pr. e-mail info@djurssommerland.dk