Grønnere for alle

Vi arbejder for et mere bæredygtigt sommerland nu og i fremtiden

Et sommerland på en bæredygtig rejse

 

Som en af Danmarks største turistattraktioner med årligt over 800.000 gæster og 850 medarbejdere, har Djurs Sommerland et ansvar og en mulighed for at bidrage til omstillingen af samfundet – og fremme oplevelseserhvervet i en mere bæredygtig retning.

Det ligger os på sinde både af hensyn til nuværende og kommende generationer, og for Djurs Sommerland som virksomhed. Vi ønsker alle det bedste nu og i fremtiden.

Vi arbejder med en række forskellige bæredygtighedsindsatser, og vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan optimere driften af parken i en mere bæredygtig retning.

Vi arbejder blandt andet med energioptimering, reduktion af vandforbrug, minimering af madspild, nedbringelse af affaldsproduktion og øget genanvendelse.

Vi planlægger at blive Green Attraction certificeret i 2024. 

Læs mere om Green Attraction.

Det vi gør og vil

  • Vi vil opfylde kriterierne for Green Attraktion.

  • Vi fortsætter med at arbejde med energioptimering, herunder bl.a. automatisk slukning af lyd, lys, skærme og varme/varmekilder mv. 

  • Vi køber grøn og klimavenlig strøm, der er produceret af vedvarende energikilder. 

  • Vi har solceller på taget af lagerbygninger, hvor 5-8% af vores samlede strøm produceres. 

  • Vi fortsætter med at nedbringe affaldsproduktion og reducere madspild, og vi vil opnå øget genanvendelse.

  • Vi fortsætter med at sortere madaffald i alle vores køkkener. Madaffaldet sendes til DAKA Refood, hvor det omdannes til biogas.

  • Vi vil øge det bæredygtige produktudvalg i butikkerne yderligere, og vi vil øge andelen af økologiske madprodukter hvert år.

  • Vi vil skabe områder til gavn for biodiversitet.

  • Vi vil både arbejde med miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed i vores rejse mod et mere bæredygtigt sommerland.

Hvad er Green Attraction?

Green Attraction er et nyt mærke, der har til formål at inspirere danske attraktioner til mere bæredygtige oplevelser og gøre det nemt for gæsterne at finde frem til attraktioner, der arbejder med bæredygtighed.

For at blive certificeret som Green Attraction skal attraktionen opfylde en lang række kriterier og dokumentere, at driften er miljøvenlig, bl.a. i forhold til minimering af madspild, mad til genanvendelse, reduktion af energi- og vandforbrug samt affaldssortering.

For at beholde certificeringen er der løbende kontrol, og attraktionen skal også fortsat arbejde med nye grønne tiltag.

Bag Green Attraction står Horesta og attraktionernes foreninger: Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD), Danske Museer (ODM), Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC) og Danish Association of Zoos and Aquaria (DAZA).