Djurs Sommerland vinder 3 priser

Dansk forlystelsespark vinder 3 priser

Djurs Sommerland er netop kåret som både ’Nordens bedste sommerland’ og ’Bedste familieoplevelse i Danmark’ i den store, årlige afstemning på Sveriges største rejsesite Barnsemester.se. Titlerne kommer blot 7 dage efter, at tusindvis af DanCenter/Danlands feriegæster for 3. år i træk kårer parken som ’Danmarks bedste sommerland’.

”Vi er utrolig stolte over at modtage denne store anerkendelse fra børnefamilierne, og det er dejligt, at vi nu kan tilføje endnu tre flotte priser til Djurs Sommerlands CV. Der lyder et kæmpe ”tak” til vores dygtige og ambitiøse medarbejdere. Med deres store indsats og gå på mod har de en stor del af æren for, at vores gæster går hjem fra en dag i Djurs Sommerland, der er fyldt med mindeværdige oplevelser”, siger administrerende direktør, Henrik B. Nielsen.

I september måned sidste år kunne Djurs Sommerland, som eneste danske forlystelsespark, se sig som vinder af ikke bare én men to titler ved Park World Excellence Award, hvor den europæiske forlystelsesindustri blev hyldet. Da vandt Djurs Sommerland titlerne ”Family Park of the Year” samt ”Thrill Ride of the Year” for årets nyheden Tigeren. Senere på året, i november, modtog parken endnu en kåring, da danske børnefamilier stemte parken som ”Bedste forlystelse” 2019 ved Børn i byens store prisshow.

”Vi er rigtig glade for de mange stemmer, vi får ved afstemninger som disse fra både danske og udenlandske gæster. Kåringerne viser, at vi rammer rigtigt med vores store udviklingsfokus og investeringer i nye forlystelser”, slutter Henrik B. Nielsen.  

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Henrik B. Nielsen, tlf.: 20 48 68 16, mail: hbn@djurssommerland.dk

Barnsemesterprisen 2020: https://www.barnsemester.se/artiklar/stora-barnsemesterpriset-2020-vinnare

Dancenter, Danmarks bedste attraktioner 2020 : https://www.dancenter.dk/danmarks-bedste-attraktion/

Børn i byen Prisen 2019: https://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/her-er-vinderne-af-boern-i-byen-prisen-2019

Park World Excellence Awards 2019: http://www.parkworldexcellenceawards.com/winners

Seneste pressemeddelelser

Elgrito 273X145 (1)
Åbner 27. april: Djurs Sommerland slår portene op til hidtil højeste nyhed – El Grito Drop Tower
Nye, storslåede oplevelser er på programmet, når Nordens største sommerland skyder årets sæson i gang lørdag d. 27. april. Djurs Sommerland har nemlig investeret over 30 millioner kroner i endnu en ny, spektakulær forlystelse, der er værd at køre langt efter. Årets nyhed er et 60 meter højt, mexicansk tematiseret droptårn, El Grito, til forlystelsesparkens modige legebørn.
Nyhed2024 273X145
Højeste nyhed nogensinde i Djurs Sommerland: Svimlende højt droptårn i 2024
Djurs Sommerland løfter sløret for den højeste nyhed i parkens historie, der vil bringe jubel hos børnefamilier med hang til adrenalin og spænding. Den østjyske forlystelsespark investerer stort og bygger et 60 meter højt tematiseret droptårn til cirka 30 millioner kroner i parkens populære Mexicoland. Den nye forlystelse, der giver frit udsyn over Nordens største sommerland, skal stå klar d. 27. april 2024, når næste sæson skydes i gang.
Dinosaurland Thumb
Nyt temaland til 100 millioner kroner i Djurs Sommerland
Nordens største sommerland har spændende nyheder til både små og store dinosaur-fans, når portene slås op, og Djurs Sommerland byder velkommen til et nyt, stort temaland – Dinosaurland. Her venter 25 fascinerende, livagtige dinosaurer, en kæmpestor, specialdesignet dinosaurlegeplads, en ny familie-rutschebane samt en jeep safari i dinosaurernes reservat – og sidst, men ikke mindst, et gensyn med ikoniske King Kong.
Loading...
Se flere