Regler for Sæsonkort
i Djurs Sommerland
Sæsonkortet er personligt
Ved indgangen til Djurs Sommerland vises billedet på dit digitale eller fysiske Sæsonkort på en skærm, der er synlig for Djurs Sommerlands kontrollører.
Derved kan de identificere dig som rette indehaver af sæsonkortet. Sæsonkortholdere kan i visse tilfælde blive bedt om at vise legitimation.
Dit digitale Sæsonkort i Djurs Sommerland App’en eller dit fysiske Sæsonkort skal anvendes for at få adgang til Djurs Sommerland. Det vil sige, at det f.eks. ikke er tilstrækkeligt at medbringe et billede eller lignende af ens Sæsonkort. I sådanne tilfælde vil et gebyr på kr. 50 blive opkrævet for at opnå adgang til Djurs Sommerland.
Digitalt Sæsonkort
Dit digitale Sæsonkort i Djurs Sommerland App’en er påført dit navn, kortnummer og gyldighedsperiode. Dit billede på kortet skal manuelt godkendes af Djurs Sommerland, før kortet giver adgang til Djurs Sommerland.
Fysisk Sæsonkort
Dit fysiske Sæsonkort er påtrykt dit navn og kortnummer.
Ved produktion af dit Sæsonkort i Djurs Sommerland, tager vi et billede, der printes på kortet, hvis ikke du på forhånd har uploadet et vellignende billede i forbindelse med køb af fysisk Sæsonkort i Djurs Sommerlands webshop.
Ved første besøg udleveres et klistermærke med årstal, som skal påføres sæsonkortet som dokumentation for kortets gyldighed.
Glemt Sæsonkort
Der er kun gratis adgang til Djurs Sommerland mod forevisning af gyldigt digitalt eller fysisk Sæsonkort.
Glemmer du dit Sæsonkort, kan du, hvis vi finder dig i vores system, komme i Djurs Sommerland imod at betale et administrations-gebyr på kr. 50.
Erstatningskort
Mistede, beskadigede og tabte Sæsonkort erstattes ikke.
Du kan købe erstatningskort for kr. 75, når du har fået spærret det tidligere kort ved at kontakte Djurs Sommerland.
Inddragelse af Sæsonkort
Djurs Sommerland forbeholder sig ret til uden varsel at inddrage et Sæsonkort, hvis sæsonkortholderen overtræder Djurs Sommerlands regler.
Anvendes dit digitale eller fysiske Sæsonkort af en anden person uden, at du har fået det spærret, inddrages kortet permanent.
Bio-Match
I Djurs Sommerland er der Bio-Match på Sæsonkort. Således kan det sikres, at det er rette sæsonkortholder, der får adgang til parken. Læs mere.
Ubrugt Sæsonkort
Et Sæsonkort skal indløses i den sæson, det er købt til. Hvis sæsonkortet ikke tages i brug i den pågældende sæson, er det ikke muligt at overføre sæsonkortet til efterfølgende sæsoner.
Gode tilbud fra Djurs Sommerland
Oplysninger, som du afgiver ved køb af Sæsonkort, behandles fortroligt og videregives ikke til andre virksomheder.
Når du køber Sæsonkort, kan du tilvælge at modtage Djurs Sommerlands nyhedsbrev med gode tilbud via e-mail og post.